Grapes
Good
Rickshaw Wines er etableret i 2010 og er dermed et forholdsvist nyt foretagende. Det er dog rutinerede kræfter, der står bag. Vinmagerne Baron Ziegler, Noah Dorrance og Steve Graf, som også står bag Banshee wines, har lagt kræfter i, at finde frem til gode "uopdagede" vinmarker og overskudsvin fra top producenter, med henblik på at skabe super gode kvalitesvine til rimelige priser, hvor alle kan være med, selvom kvaliteten indbyder til højere priser. Og det gør de rigtig godt. De afsøger hele Californien for at finde frem til de bedste druer, fra bæredygtige vingårde og til fair priser, til projektet. Her er tale om en rigtig lækker Cabernet Sauvignon i klassisk stil, men med flere lag og 13,9%, som er fremstillet på et mix af Cab`er, fra forskellige områder, hvilket sandsynligvis er med til at skabe kompleksiteten i vinen.
Vi er sikre på, at vi blot har set begyndelsen for dette vinhus. Vi er spændte på at se, hvad fremtiden bringer. Rickshaw Wines har ydermere det sympatiske træk, at de giver 5% af deres profit til fødevarer-relateret velgørenhed i de stater, hvor vinen handles.